Mere kirke i børnehøjde

Netværket ønsker, at alle netværkskirker har et fokus på børn. Det kan ske på mange måder og vi ønsker ikke på nogen måde at ensrette tingene. Vi vil dog gerne inspirere og opmuntre til, at alle netværkskirker sætter fokus på at være kirke i børnehøjde, og at netværkskirkerne bruger de ressourcer, som der bl.a. er i UNG Mosaik (Mosaiks Børne- og Ungdomsforening)

 

Menighedsplantning

Netværket ønsker, at sætte fokus på menighedsplantning. Set i bakspejlet er flere menighedsplantninger ”visnet”, og det har medvirket til en lidt defensiv tilgang til det at skabe nye menigheder. Derfor er der behov for dialog og inspiration til, hvordan vi planter menigheder. Frem til år 2025 vil vi arbejde for, at minimum 5 nye menigheder starter.