Velkommen til Mosaiks ledernetværk

Mosaik består af to afdelinger af netværk, der er under samme foreningsmæssige paraply, selvom de har hver deres præmisser og indhold. Hvis man melder sig ind i Mosaik som kirke, bliver man en del af Mosaiks kirkenetværk, og melder man sig ind som leder, bliver man en del af Mosaiks ledernetværk.

Mosaiks ledernetværk er et netværk af ledere, der ønsker at stå sammen i et forpligtende og gensidigt givende tjenestefællesskab.

Alle medlemmer af Mosaiks ledernetværk forventes at deltage i Mosaiks samlinger såsom Superdøgn, præstesamlinger, lederkonferencer og generalforsamlinger. Alle medlemmer vil løbende få tilsendt relevante informationer og få adgang til Mosaiks lukkede Facebookgruppe, hvor relevant info og læring deles i en lind strøm.

Målet for Mosaiks ledernetværk er at opbygge stærke og tætte relationer, der sikrer, at ingen ledere opererer isoleret fra helheden, men at alle er forbundet til personer, der kan afhjælpe blinde vinkler og bidrage til vækst, udvikling og gensidig inspiration.

 

Mosaiks ledernetværk består af ledere, der

# har erklæret sig enig i Mosaiks trosgrundlag og værdier

# har sagt ja til at forpligte sig til Mosaiks etiske retningslinjer og lade sig bedømme efter dem, samt tillade at stå til ansvar overfor eventuelle tjenesteretlige anklager

# som har en godkendt personlig mentor efter eget valg, som man mødes med minimum to gange om året, og som man har givet taleret ind i sit liv og tjeneste

# har opbakning til medlemskab af Mosaik fra sin lokale kirkes lederskab og seniorpræst

# tjener aktivt som kirkeleder, ungdomsleder, børneleder, missionær, forkynder eller lignende

# er aktiv i Mosaiks samlinger såsom Superdøgn, lederkonference, Sommercamp, generalforsamling mv.

# har udfyldt og indsendt ansøgningsskema her fra hjemmesiden og er blevet godkendt af bestyrelsen.

 

Du er meget velkommen til at henvende dig på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

 

Velkommen til at indsende din indmeldelsesblanket, når du føler dig klar til det.