På “LEDER’21” skulle Daniel Alm fra Sverige have besøgt os. Daniel Alm er leder for pinsevækkelsen i Sverige og præst i pinsekirken i Västerås. Daniel Alm har indspillet to budskaber til os i Mosaik som er tilgængelig her i to opslag. Der er er også noter og spørgsmål at arbejde med.

DEL 1: LEDERSKAB

DEL 1: LEDERSKAB. Hab.2. Profeten havde et kald til at stille sig højere op og se længere. Han vendte sig til Gud med folkets behov, og ikke som mange profeter, der vender sig til folket med Guds budskab.

Find det sted, hvor DU har udsyn! – og hvor vi kan modtage visionen for os selv og vore kirker. Tårnet var også et vagttårn, og vi må både sige “dette må vi beskytte folk fra”, ligesom vi siger “dette må vi lede folk ind i” – særligt nu med så meget teologisk forvirring og så mange konspirationer.

Profeten tjener folket dér, men bliver også selv betjent af Gud. Vi tjener med vore styrker – men vore svagheder tilføjer realisme. Det er brug for et nyt kapitel for kirkerne i vore lande. Det er ikke tiden til noget underligt og specielt, men til det centrale.

Spørgsmål at arbejde med ud fra del 1:

1. Har du fundet dit “sted”?
2. Hvad er mest påtrængende at lede folket ind i? Og hvad er mest påtrængende at beskytte dem imod?

3. Hvad er dine styrker – hvor du kan betjene – og hvor er dine svagheder, som gør dig menneskelig?

DEL 2: DISCIPELSKAB/KIRKE

DEL 2: DISCIPELSKAB/KIRKE. Mark.1,14. Hvordan discipler vi over Youtube, Zoom osv.?
I kirkebygningen har vi en platform, folk kommer for at lytte til os. På de digitale/sociale medier er det mere som på torvet, hvor folk går omkring. Der er ikke så meget monolog, men mere samtale. Vi må kunne engagere os i samtaler, og ikke kun gå op i likes og besøgende (det er som tomme kalorier).
“Valutaen” i den analoge verden er autoritet og fakta. “Valutaen” i den digitale verden er relationer. Det er næsten som en tilbagevenden til Jesu tid, hvor disciplene fulgte ham, talte med ham, spurgte ham, mødte mennesker, talte med mennesker.
Sand lære må også rumme sand praksis og sande følelser. På den måde er postmodernismen ikke fremmed for det pentekostale, hvor der også er et element af subjektiv erfaring.
Der kommer store samlinger igen, men vi må tage samtalen med. Jesus inviterer os til en løbende samtale.

Spørgsmål at arbejde med ud fra del 2:
1. Hvilke bibelske eksempler er der på tjeneste “i kirken” og “på torvet”? Hvad er mest fremtrædende?
2. Hvad sker med os, hvis blot ét af elementerne i “sand lære, sand praksis og sande følelser” falder bort?
3. Hvordan kan du bringe samtalen ind i dit møde med dine medmennesker?