Tid til at plante og bryde nyt land
En dag med inspiration, undervisning, netværk og konkret sparring om kirkeplantning.
Bykirken Vejle, Grejsdalsvej 16, 7100 Vejle
En dag med inspiration, undervisning, netværk og konkret sparring om kirkeplantning.
Kirkeplantning i praksis
Hvordan planter vi nye, levende menigheder, der når mennesker med evangeliet? Hvad skal der til for at gå fra en vision og en drøm til et bæredygtigt kirkefællesskab?
Mosaik Inspirationsforum for Kirkeplantning er en dag med inspiration, undervisning, netværk og konkret sparring for dig, der planter kirke, overvejer at gøre det eller på anden måde brænder for at se nye kirker og fællesskaber vokse frem.
Vi får besøg af tre erfarne kirkeplantere og ledere fra Tyskland, som vil dele erfaringer, redskaber og perspektiver på hele rejsen fra hvorfor vi planter kirker, til hvordan, med hvem og hvornår.
Dagen vil rumme undervisning, dialog, netværk, lovsang, forbøn og profetisk inspiration – med god plads til spørgsmål og erfaringsudveksling.
Dato
21. oktober 2026
Tid
10.30–21.00
Sted
Bykirken Vejle
Grejsdalsvej 16
7100 Vejle
Pris
250 kr.
Er dagen for dig?
Inspirationsforum er særligt for præster, kirkeplantere, missionærer, ledere, præsteaspiranter og medarbejdere med hjerte for nye kirker og fællesskaber.
Lær af erfarne kirkeplantere
Tre ledere fra Tyskland deler erfaringer fra kirkeplantning, flerstedskirker, lederudvikling og international mission.
Andreas Sommer er tidligere seniorpastor for Hoop Church i Tyskland, som voksede til seks lokationer under hans ledelse.
I dag arbejder han med kirkeudvikling og lederskab som vicepræsident i den tyske pinsebevægelse.
Andreas kommer med erfaring fra både udviklingen af en eksisterende kirke og arbejdet med at skabe nye lokationer og fællesskaber.
Björn Lütke er international kirkeplanter, missionær og leder i DCPI Europe-Mediterranean.
Han har trænet og udrustet kirkeplantere i mere end 48 lande og er grundlægger af BOOM Church i Frankrig.
Björn bringer et internationalt perspektiv og mange års konkret erfaring med at træne mennesker til at omsætte kald og vision til kirkeplantning.
Theo Ehnemann er grundlægger og hovedpastor for Netzwerk43, en flerstedskirke i Tyskland.
Theo brænder for kirkeplantning, lederskabsudvikling og evangelisation og fungerer som national DCPI-koordinator.
Han arbejder særligt med at udvikle og udruste mennesker til at tage ansvar for nye kirker og fællesskaber.
Fra hvorfor til hvornår
The Big Why
Hvorfor plante nye kirker – og hvorfor er det vigtigt netop nu?
Vi begynder med det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor kirkeplantning er vigtig, og hvilken rolle nye kirker kan spille i at nå nye mennesker og områder med evangeliet.
The Big How
Fra vision til en levende menighed
Hvordan bevæger man sig fra den første idé, drøm eller kald til et konkret og levende kirkefællesskab? Vi sætter fokus på processen og de konkrete skridt i en kirkeplantning.
The Big Who
Hvilke mennesker og kompetencer skal på plads?
Kirker plantes ikke alene. Vi ser nærmere på teams, lederskab, kompetencer og de mennesker, der skal være med til at bære visionen.
The Big When
Hvornår er tiden inde – og hvilke faser følger?
Hvordan ved man, hvornår man er klar til at tage næste skridt? Vi arbejder med timing og de forskellige faser i en kirkeplantningsproces.
The Big Jesus: Encounter Night
En aften med fokus på Jesus, lovsang, forbøn og profetisk inspiration.
Kaldet til apostolsk tjeneste for en tid som denne.
Tid til at plante
Kom med til en dag, hvor vi ikke kun taler om behovet for nye kirker, men arbejder konkret med hvorfor, hvordan, hvem og hvornår – og søger Gud sammen for det, han ønsker at gøre gennem nye kirker og nye generationer af kirkeplantere.
21. oktober 2026 · Bykirken Vejle
Bliv inspireret, få konkrete redskaber og mød andre, der deler længslen efter at se nye kirker og fællesskaber vokse frem.
Spørgsmål eller wildcard? Kontakt Dan S. Jacobi på
dan@mosaik.one